Der findes en særlig uro, som ikke larmer. Den sidder som en stille spænding i kroppen, et ubestemt savn eller en fornemmelse af, at livet kunne være anderledes – uden at man helt ved hvordan.
Ofte har den forbindelse til et grundlæggende livstema: frygten for at vælge fuldt.
Mange mennesker lever deres liv som om de står halvt i ly under et halvtag. Der er lidt af det hele. Et forhold, der næsten føles trygt. Et job, der næsten passer. En hverdag, der næsten giver mening. Men heller ikke helt.
Det er ikke fordi, vi ikke vil mere. Det er fordi, det koster at vælge.
Vi vælger hele tiden. Mange valg sker så automatisk, at vi ikke lægger mærke til dem. Vi vælger hvad vi spiser, hvordan vi svarer, hvad vi prioriterer.
Men når det handler om de store valg – dem, der berører vores identitet, vores kærlighed, vores frihed – så begynder noget i os at vakle.
For hver gang vi vælger til, vælger vi samtidig noget fra – også selvom vi helst ville have begge dele.
Det er et grundvilkår ved det at være menneske. Vi kan ikke tage ét skridt frem uden at vende ryggen til noget andet. Og det vækker ofte både sorg, skyld og tvivl – også selvom valget er rigtigt.
I mit arbejde som terapeut ser jeg, hvordan tvivl ofte fungerer som en slags psykologisk beskyttelse. Så længe vi tvivler, behøver vi ikke tage konsekvensen. Vi kan blive stående under halvtaget og vente på “at mærke det rigtige valg”.
Men hvad nu hvis det rigtige valg ikke føles rart i starten?
Hvad hvis det først giver mening, når du har taget det – og står midt i det?
Tvivlen kan virke rationel, men bag den gemmer sig ofte en angst for at miste, fortryde, såre eller fejle. Mange bliver hængende i “måske”, fordi det føles tryggere end at risikere at tage fejl.
I metakognitiv terapi arbejder vi ikke så meget med indholdet af vores tanker, men med hvordan vi forholder os til dem. Når det gælder valg, kan vi let ende i tankespiraler: “Hvad nu hvis…?”, “Burde jeg…?”, “Tænk hvis jeg fortryder…”.
Vi bruger energi på at analysere, kontrollere og gruble – i håbet om at finde det rigtige svar. Men jo mere vi forsøger at tænke os frem til klarhed, jo mere slører vi kontakten til det, vi mærker inderst inde.
Metakognitiv terapi hjælper med at bevidstgøre de strategier, vi bruger for at undgå at vælge. Det kan være at søge andres mening konstant, udskyde, overanalysere, distrahere os selv – alt sammen forsøg på at slippe for ubehaget ved at vælge.
Men disse strategier ender ofte med at fastholde os i tvivl og indre uro.
Ved at lære at forholde os anderledes til vores tanker – og give dem mindre opmærksomhed – skaber vi plads til at mærke vores behov og værdier mere tydeligt.
Når vi står over for valg, aktiveres ofte kroppens alarmsystem. Frygt for at vælge forkert, for at skuffe andre, for at miste noget – alt dette sætter sig ikke kun som tankemylder, men også som spændinger, uro eller en indre fastlåshed.
Tapping (tankefeltterapi) er et blidt, men effektivt redskab til at skabe ro i både krop og psyke. Ved at stimulere bestemte punkter på kroppen – samtidig med at vi arbejder med følelsen eller tanken – sender vi signaler til hjernen om, at der ikke er fare på færde.
Det skaber en fysiologisk tryghed, som gør det muligt at mærke os selv mere klart.
Når kroppen falder til ro, falder tankerne ofte også på plads. Vi bliver mere nærværende og kan bedre høre vores egen indre stemme – ikke den, der er præget af frygt, men den, der ved, hvad der føles rigtigt for os.
Vi glemmer ofte, at vi har et valg – især når vi føler os fastlåste.
Men selv når vi vælger ikke at vælge, har vi stadig valgt. Vi har valgt at blive stående. At udskyde. At tie. At lade omstændighederne vælge for os.
Det er ikke for at skabe skyld – men bevidsthed.
Når vi ved, at vi vælger, får vi mulighed for at spørge os selv:
“Er det her et valg, jeg kan stå ved?
Er det her en pris, jeg er villig til at betale?”
Vi behøver ikke vælge hurtigt. Vi behøver ikke vælge perfekt. Men vi må tage ansvar for det, vi vælger – og det, vi vælger fra.
Mange længes efter at mærke sig selv mere, stå mere klart, leve mere ægte.
Men det kræver noget af os. Det kræver, at vi forlader halvtaget og går ud i det åbne. Hvor det regner og blæser. Men også dér, hvor solen rammer os fuldt.
Det kræver mod at vælge med hjertet, uden garantier. Men livet bliver ikke mindre farligt af, at vi undlader at leve det. Det bliver bare mere halvt.
Den franske filosof Jean-Paul Sartre skrev indgående om valgets væsen.
I eksistentialismen er frihed og ansvar to sider af samme sag. Sartre mente, at vi altid har et valg – og at vi, i det øjeblik vi benægter det, lever i "ond tro" (mauvaise foi).
Han skrev:
“Mennesket er dømt til at være frit.”
Det kan lyde hårdt. Men det rummer en sandhed: Vi må vælge – og leve med konsekvensen.
Afrunding
At vælge fuldt er ikke at vælge uden frygt.
Det er at vælge, selvom frygten er der – og vide, at du kan bære det, du vælger.
Måske handler det ikke om at finde det rigtige valg.
Måske handler det om at blive den, der vælger
Vil du gerne arbejde med dine valg – og med modet til at vælge til og fra?
Hos mig kan du få støtte til at blive mere bevidst om dine tankemønstre, mærke dine behov tydeligere og træffe valg, der føles meningsfulde for dig.
Jeg arbejder med metakognitiv terapi, mindfulness coaching og tapping (tankefeltterapi) – nænsomme, effektive metoder til at skabe klarhed og ro i både tanke og krop.
Du er velkommen.
Læs mere på anner-terapi.dk eller book tid her: anner-terapi.onlinebooq.dk/