Helhedsorienteret tilgang

Fuld fokus på hele mennesket, ikke kun problemet.

Bredt terapeutisk spektrum

Dybdegående terapi med rige muligheder.

Personlig tilpasning for optimalt resultat

Din terapi, din vej til balance

18. Februar 2026

Banksying – det tavse samlivsophør

Når et forhold langsomt forsvinder indefra

I et tidligere blogindlæg skrev jeg om gaslighting – den psykiske manipulation, hvor man gradvist mister tilliden til egne oplevelser og fornemmelser.

Banksying ligger i samme landskab. Det er sjældent dramatisk. Der er ingen store skænderier, ingen klare ord. Til gengæld er der en stille, langsom udviskning.

Banksying er en relationel exit-strategi, som efterlader den anden uden fodfæste.

Hvad er Banksying?

Banksying er en nyere betegnelse for et tavs og gradvist brud, hvor den ene part trækker sig følelsesmæssigt ud af relationen uden at sige det højt.

Personen er måske stadig fysisk til stede, men kontakten ændrer sig:

-​Samtaler bliver overfladiske

-​Nærhed forsvinder

-​Engagementet aftager

-​Initiativet ophører

Over uger eller måneder opløses relationen, indtil bruddet pludselig er en realitet – ofte uden forklaring.

Begrebet stammer fra gadekunstneren Banksy, der er kendt for anonymitet, pludselig tilstedeværelse og lige så pludselig forsvinden. En reference går også på det ikoniske værk, der selvdestruerede – et billede på, hvordan relationen ødelægges indefra, uden at det italesættes.

Banksying er ikke kun dating

Selvom begrebet ofte bruges om dating og parforhold, ser jeg det hyppigt i andre relationer:

-​Venskaber

-​Familierelationer

-​Arbejdsrelationer og kollegaskaber

Fællesnævneren er ikke relationstypen – men manglen på tydelighed, ansvar og følelsesmæssig ærlighed.

Hvad gør, at man kan blive udsat for Banksying?

Det er vigtigt at slå fast:

Det er aldrig den, der bliver Banksyet, der gør noget galt.

Alligevel er der nogle mønstre, som kan øge sårbarheden:

-​Du er empatisk, rummelig og relationsorienteret

-​Du giver ofte tvivlen til den anden

-​Du mærker noget er off, men forklarer det væk

-​Du håber, at “det nok går over”

-​Du er vant til at tage ansvar for relationens følelsesmæssige klima

Samtidig handler Banksying ofte om den andens vanskeligheder, fx:

-​Konfliktskyhed

-​Manglende evne til at rumme skyld og ubehag

-​Frygt for konfrontation

-​Umoden tilknytning

-​Et behov for at “have styr på egne følelser” før man involverer den anden

Problemet er, at den anden ikke får samme mulighed.

Hvad gør Banksying ved den, der udsættes for det?

Banksying skaber ofte:

-​Forvirring

-​Selvtvivl

-​En følelse af at være for meget – eller for lidt

-​Kroppens alarmtilstand uden tydelig årsag

-​Et behov for at analysere, rette ind, tilpasse sig

Ligesom ved gaslighting begynder man ofte at tvivle på egne sanser: “Overdriver jeg?”

“Er det bare mig?”

“Burde jeg være mere tålmodig?”

Hvordan tager man vare på sig selv, hvis man føler, man er ved at blive Banksyet?

-​Tag dine fornemmelser alvorligt. Relationel afstand mærkes i kroppen før den kan forklares med ord.

-​Sæt ord på det, du oplever.

Ikke anklagende – men tydeligt: “Jeg oplever, at du trækker dig. Er det også sådan, du har det?”

-​Se på handlinger – ikke forklaringer.

Mønstre over tid er mere sigende end enkelte undskyldninger.

-​Stop med at kompensere ensidigt.

Relationer kan ikke bæres af én part alene.

-​Søg spejling.

Terapi eller fortrolige samtaler kan hjælpe med at fastholde din realitetsfornemmelse.

Side note: Banksying vs. Ghosting

Ghosting er et brat og tydeligt fravær – kontakten stopper fra den ene dag til den anden.

Det er smertefuldt, men ofte mere entydigt.

Banksying er mere nedbrydende, fordi:

-​Afskeden trækkes ud

-​Uvisheden fastholdes

-​Håbet holdes kunstigt i live

Mange oplever derfor Banksying som mere destabiliserende end ghosting.

Det vigtige at huske

Banksying handler ikke om, at du har været forkert, krævende eller svær.

Det handler om en anden persons manglende evne – eller vilje – til at være tydelig, ærlig og relationelt ansvarlig.

Relationer må gerne afsluttes.

Men de fortjener at blive afsluttet med ord – ikke med stilhed.

Terapeutisk fodnote

Når relationer opløses uden sprog, sætter det sig ofte i kroppen som uro, sorg eller selvkritik. Terapeutisk arbejde kan hjælpe med at adskille det, der var dit ansvar, fra det, der aldrig var. At genoprette tilliden til egne sanser er ofte et centralt helingspunkt efter Banksying

kontakt mig i dag

Kontakt mig for yderligere information om mine behandlinger

Du er altid velkommen til at kontakte mig via formularen, mail eller telefon. ​

Bemærk at jeg har telefontid mellem kl. 10.00 - 10.30, når det er muligt.

Ring eller send en mail til mig

Ring på: 28 470 420

Skriv til: AnneR@anner-terapi.dk

Skriv direkte til mig her​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Jeg besvarer alle henvendelser hurtigst muligt.

Felter markeret med * skal udfyldes.

Følg med i hverdagen

Følg med på sociale medier

Jeg er uddannet Certificeret Metakognitiv terapeut, Mindfulness coach, Certificeret Tankefeltterapeut, METAsundheds terapeut,  Psykodynamisk psykoterapeut, og Matrix Reimprinting terapeut.

Se persondata her

Kontaktoplysninger

AnneR-terapi.dk

Bøjdenvej 72 1, 5800 Nyborg

Klik her for rutevejledning

Telefon: 28 470 420

E-mail: anner@anner-terapi.dk