Hvad vil det sige at have sygdomsangst
Sygdomsangst, også kendt som hypokondri, er en overdreven frygt for at være alvorligt syg eller at blive syg. Mennesker med sygdomsangst er ofte hyperopmærksomme på kroppens signaler og tolker dem som tegn på alvorlig sygdom, selv når der ikke er medicinsk grundlag for det. Symptomer kan inkludere konstant scanning af kroppen, gentagne lægebesøg, overdreven googling af symptomer eller omvendt undgåelse af alt, der kan minde om sygdom. Sygdomsangst kan føre til social isolation, stress og ensomhed.
Hvordan opstår sygdomsangst?
Sygdomsangst kan udvikle sig af flere årsager, ofte i kombination:
- Tidligere sygdomserfaringer – Personlige eller familiemedlemmers sygdomshistorik kan gøre én ekstra opmærksom på helbred.
- Traumer eller tab – Angst kan være en reaktion på tidligere tab eller pludselige dødsfald i familien.
- Stress og livskriser – Store livsforandringer kan forstærke fokus på helbredet.
- Medie- og internetpåvirkning – Ufiltreret information om sygdomme kan forværre angsten.
- Personlighed og opvækst – Perfektionisme, øget sensitivitet eller forældre med en tendens til bekymring kan spille en rolle.
Kan sygdomsangst handle om noget andet end angst for sygdom?
Ja, ofte dækker sygdomsangst over dybere eksistentielle bekymringer. Frygten for sygdom kan være en manifestation af frygt for kontroltab, ensomhed, død eller følelsesmæssige sår. I nogle tilfælde kan sygdomsangst være en måde at kanalisere underliggende traumer eller uløste følelser på.
Statistik – Hvor mange lider af sygdomsangst?
Studier tyder på, at mellem 4-6 % af befolkningen lider af svær sygdomsangst, mens op mod 20 % oplever en mildere form på et tidspunkt i livet. Sygdomsangst forekommer lige ofte hos mænd og kvinder, men kan have forskellig udtryksform.
Behandling af sygdomsangst
Metakognitiv terapi – At kigge på, hvordan vi tænker om vores tanker
Metakognitiv terapi (MCT) fokuserer ikke på indholdet af bekymringer, men på vores forhold til dem. Sygdomsangst fastholdes ofte af overdreven opmærksomhed på kropslige fornemmelser, google-søgninger og gentagne forsikringer fra læger og pårørende.
I MCT arbejder man med:
- Bekymringsprocessen – Klienten lærer at identificere, hvornår de går ind i en bekymringsspiral og øve sig i at lade bekymringerne passere uden at engagere sig i dem.
- Opmærksomhedstræning – Teknikker til at skifte fokus fra kroppen til ydre stimuli, så tankerne ikke konstant kredser om sygdom.
- Reducering af sikkerhedsadfærd – At mindske behovet for lægebesøg, googling og forsikringer, da dette forstærker angsten på lang sigt.
- Adfærdsmodifikation – Eksponering for tanker om sygdom uden at reagere med bekymringshandlinger.
MCT har vist god effekt, fordi den hjælper med at bryde de tanke- og adfærdsmønstre, der opretholder sygdomsangsten.
METAsundhed – At forstå kroppens signaler i en større sammenhæng
METAsundhed er en tilgang, der ser kroppen som et system, hvor symptomer er en biologisk respons på følelsesmæssige ubalancer. I stedet for at betragte symptomer som en trussel, forsøger METAsundhed at forstå deres underliggende betydning.
Behandlingen fokuserer på:
- Sammenhæng mellem krop og psyke – Hvordan emotionelle belastninger kan udløse fysiske reaktioner.
- Identifikation af udløsende begivenheder – Hvilke livssituationer eller følelsesmæssige konflikter kan have aktiveret symptomerne?
- Forståelse af helingsprocesser – Mange kropslige reaktioner er en del af en naturlig helingsproces snarere end en sygdom.
Denne metode hjælper mennesker med sygdomsangst til at se symptomer som noget, der giver mening i en større sammenhæng, hvilket kan mindske frygten for sygdom.