Ambivalens, et begreb der oprindeligt stammer fra psykologien, men som også har fået stor interesse inden for filosofien, er en tilstand af modsatrettede følelser, tanker eller motiver. Det indebærer ofte en form for indre konflikt, hvor en person oplever både tiltrækning og frastødning mod det samme objekt, idé eller handling.
Historisk baggrund:
De første noter om ambivalens findes i Sigmund Freuds arbejde, hvor han beskrev det som en del af psykoanalytisk teori. Freud bemærkede, at patienter ofte udviste modsatrettede følelser over for de samme emner, hvilket han kaldte ”ambivalensneurose”. Senere udviklede psykoanalytikere som Melanie Klein og Ronald Fairbairn teorier om ambivalensens rolle i barnets tidlige udvikling og dets forhold til omsorgspersoner.
Inden for filosofien har begrebet ambivalens også fået opmærksomhed, især i forbindelse med etik og valg. Friedrich Nietzsche udforskede ambivalensens natur i forhold til menneskets vilje til magt og dets evne til at rumme modsatrettede træk. Jean-Paul Sartre diskuterede også ambivalens som en del af menneskets frihed og ansvar.
Ambivalens i stor skala og daglige små ambivalenser:
Ambivalens kan manifestere sig i store livsbeslutninger eller moralske dilemmaer, hvor en person er splittet mellem to eller flere muligheder, som alle synes lige attraktive eller utiltrækkende. Dette kan forårsage betydelig angst og forvirring, og det kan være svært at træffe en beslutning.
På den anden side oplever vi også daglige små ambivalenser, hvor vi står over for mindre valg eller konflikter. Dette kan være noget så simpelt som at vælge mellem at se en film eller læse en bog, eller det kan være mere komplekse valg som at vælge mellem at tilbringe tid med venner eller arbejde på et projekt.
Ambivalens over handling:
Mennesker kan vælge at forblive i en tilstand af ambivalens af flere årsager. Nogle gange kan det være mere behageligt at forblive i en tilstand af usikkerhed end at træffe en definitiv beslutning, især hvis konsekvenserne af beslutningen virker skræmmende eller ukendte. Ambivalens kan også være et forsvar mod at konfrontere ubehagelige følelser eller erkende dybere konflikter i ens liv.
Desuden kan ambivalens også opstå som følge af en intern konflikt mellem vores ønsker og vores værdier eller forpligtelser. Dette kan føre til en fastlåst situation, hvor vi ikke ønsker at handle, da det ville kræve at give afkald på noget vigtigt for os.
At arbejde med sin ambivalens:
At arbejde med ambivalens i psykoterapi indebærer at udforske og forstå de modsatrettede følelser, tanker og ønsker, som en person kan opleve i forhold til et bestemt emne eller en beslutning. Dette indebærer ofte at undersøge både fordele og ulemper ved forskellige muligheder, samt at identificere og udfordre indre konflikter og modstridende impulser. Terapeuten hjælper klienten med at navigere gennem ambivalensen ved at fremme selvindsigt, refleksion og eksperimentering med nye perspektiver og handlingsmuligheder.
Konklusion:
Ambivalens er en kompleks og ofte uundgåelig del af den menneskelige erfaring. Det kan både være en kilde til frustration og vækst, da det tvinger os til at undersøge vores indre verden og foretage svære valg. Mens det kan være fristende at forblive i en tilstand af ambivalens for at undgå ubehagelige konsekvenser eller konfrontationer, er det vigtigt at huske, at handling ofte er nødvendig for personlig udvikling og tilfredshed.
#metakognitiv #METAsundhed
#tankefeltterapi #psykodynamisk
#mindfulness