At leve sammen med en narcissist kan føles som at sidde fast i et mønster, der både forfører og sårer. For at kunne passe på sig selv er det vigtigt at forstå, hvad narcissisme egentlig er – og hvordan den påvirker de mennesker, der lever tæt på den.
Hvad narcissisme er
En narcissist er ikke bare en person, der elsker sig selv lidt for meget. Narcissisme er et spektrum, og i den kliniske ende taler vi om en personlighedsforstyrrelse, hvor et vedvarende mønster af grandiositet, behov for beundring og manglende empati præger både relationer og selvbillede. Den narcissistiske person kan fremstå selvsikker og karismatisk udadtil, men under overfladen ligger der ofte en skrøbelig selvfølelse, der er afhængig af ydre bekræftelse.
Det er vigtigt at skelne mellem at have narcissistiske træk og at have en egentlig forstyrrelse. Vi kan alle i perioder være selvoptagede, søge anerkendelse eller reagere mindre empatisk – det er en del af det menneskelige register. Men når mønsteret bliver vedvarende og ufleksibelt og går ud over andre, bevæger vi os ind i et narcissistisk problemfelt.
Hvordan opstår narcissisme?
Forskningen peger på, at narcissisme udvikles i samspil mellem arv og miljø.
Arv: Der er en moderat genetisk komponent – temperament, sensitivitet og følelsesregulering spiller en rolle.
Opvækst: Børn, der vokser op i miljøer præget af enten overdrevet idealisering (barnet bliver ophøjet, men ikke mødt som menneske) eller kronisk kritik og følelsesmæssig forsømmelse, kan udvikle en skrøbelig selvfølelse. Den skrøbelighed bliver nogle gange dækket af et grandios selvbillede som beskyttelse.
Traumer: Gentagne oplevelser af svigt eller uforudsigelighed i barndommen kan skabe et behov for kontrol, som senere viser sig som narcissistiske mønstre.
Der er altså både et biologisk og psykologisk grundlag – narcissisme er sjældent “et valg”, men et forsvarssystem, der er blevet kronisk. Det forklarer adfærden, men undskylder den ikke.
Hvordan det opleves at leve med en narcissist
At være partner til en narcissist indebærer ofte en følelsesmæssig rutsjebanetur. Mange oplever først en fase, hvor de bliver sat på en piedestal og overøses med opmærksomhed, gaver og komplimenter. Den oplevelse kan føles som at blive set som aldrig før. Senere følger en fase, hvor kritikken, nedgørelsen eller kulden træder ind, især hvis man ikke lever op til personens forventninger. Nogle oplever gaslighting – at få at vide, at de husker forkert, er for følsomme eller misforstår – hvilket undergraver ens virkelighedsopfattelse og selvtillid. Der kan også være kontrol og isolation, hvor partneren forsøger at styre, hvem du ser, hvad du laver eller hvordan du føler, samtidig med at skylden for konflikterne ofte skubbes over på dig. Over tid kan man miste sin dømmekraft, sit selvværd og sin følelse af, hvem man er, og det er ikke ualmindeligt at udvikle angst, tristhed, søvnproblemer eller fysiske stresssymptomer.
Vejen ud og vejen hjem til sig selv
At forlade et forhold til en narcissist kan føles som at skulle bryde fri af et usynligt net. Mange beskriver et stærkt følelsesmæssigt bånd og en frygt for at stå alene. Første skridt er ofte at erkende situationen og sætte ord på, hvad man oplever – nogle skriver episoder og mønstre ned for at se dem tydeligere. Dernæst kan det være afgørende at søge støtte hos venner, familie, en terapeut eller en rådgivningslinje, så beslutningen ikke står alene i ens hoved. Hvis forholdet er kontrollerende eller truende, kan det være nødvendigt at planlægge udtræden diskret og skabe fysisk og psykisk afstand. Ofte hjælper det at undlade lange diskussioner med personen, når beslutningen er truffet, for at undgå eskalering.
Heling efter et sådant forhold handler om at finde hjem til sig selv igen. Det tager tid og kræver tålmodighed. At genopbygge selvværd sker bedst i små skridt, gennem selvomsorg og nye, sunde relationer. Bearbejdning af oplevelserne – måske gennem terapi eller støttegrupper – kan hjælpe med at forstå dynamikkerne og slippe skyldfølelsen. Det kan også være helende at genopdage aktiviteter og mennesker, der giver energi og nærvær, og gradvist lære sine egne grænser at kende igen, når det føles uvant at mærke, hvad man vil og ikke vil.
Små skridt til at passe på dig selv i hverdagen
Hvis du stadig befinder dig i relationen, kan små daglige rutiner være med til at beskytte dit indre rum, selv når du ikke kan ændre det ydre. Øv dig fx i at trække vejret dybt tre gange, når du mærker uro. Det kan hjælpe dit nervesystem til at falde til ro og give dig et øjebliks klarhed. Find små ankre i din dag – en kort gåtur, et par minutters grounding, hvor du mærker fødderne i gulvet og registrerer omgivelserne med dine sanser, eller skriv tre ting ned, du gjorde for dig selv i dag. Disse små handlinger styrker din kontakt til dig selv og gør det lettere at mærke dine egne grænser.