​At være introvert eller ekstrovert – og hvordan vi udtrykker følelser

​For nylig havde jeg en samtale med en veninde, der satte mange tanker i gang hos mig. Hun bemærkede, at jeg, som er meget introvert, ofte skjuler mine egne følelser og behov bag andres. Hun mente, at jeg tog vare på andre, før jeg selv tog plads. På sin vis har hun ret, men det føles for mig naturligt at støtte andre, især når de spontant reagerer på deres følelser, mens jeg har brug for tid til at formulere mine egne.

​

Jeg forsikrede hende om, at jeg ved præcis, hvad jeg føler, når jeg føler det, og at jeg er parat til at håndtere de reaktioner, der måtte komme – men først og fremmest inde i mig selv. Jeg har en latenstid, før jeg kan sætte ord på det, jeg føler, og dele det med andre. Det er ikke fordi, jeg ikke er bevidst om mine følelser, eller ikke vil dele dem – jeg skal bare finde de rigtige ord.

​

Hvad vil det sige at være introvert, ekstrovert og ambivert?

​Den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung introducerede begreberne introversion og ekstroversion i sin teori om psykologiske typer. Ifølge Jung er introverte personer mere orienterede mod deres indre verden af tanker og følelser, mens ekstroverte er mere rettet mod ydre stimuli og interaktion med andre. Der findes også en mellemting, som kaldes ambivert – en person, der har en balance mellem introverte og ekstroverte træk.

​

• Introvert personlighedstræk: Introverte mennesker trives bedst i rolige omgivelser og har ofte et rigt indre liv. De foretrækker dybe samtaler frem for small talk og kan have brug for tid alene for at genoplade. De tænker ofte længe over tingene, før de taler, og bearbejder følelser og oplevelser internt.
• Ekstrovert personlighedstræk: Ekstroverte er energiske og sociale og får ofte energi af at være sammen med andre. De trives med at udtrykke deres tanker og følelser hurtigt og spontant og søger ofte ydre stimulering. De kan have lettere ved at kommunikere åbent om deres følelser uden først at skulle bearbejde dem internt.
• Ambivert personlighedstræk: Ambiverte har en balance mellem introverte og ekstroverte træk. De kan trives både alene og i sociale sammenhænge, afhængigt af situationen. De kan have perioder, hvor de er udadvendte og energiske, men har også behov for at trække sig tilbage og reflektere.

​

Carl Gustav Jung – psykoanalysens pioner

​

Carl Gustav Jung var en schweizisk psykiater og en af Freuds elever, men han gik sine egne veje og udviklede sin egen teori om psykologi. Mens Freud fokuserede på det ubevidste gennem seksualitetens prisme, interesserede Jung sig for det kollektive ubevidste og arketyper – universelle symboler og mønstre, som han mente eksisterer på tværs af kulturer og tidsperioder.

​

Jung mente, at mennesker har forskellige måder at opleve verden på, hvilket dannede grundlag for hans teori om psykologiske typer. Hans arbejde har haft stor indflydelse på moderne psykologi og personlighedsteorier og er stadig relevant i dag, især i forståelsen af introversion og ekstroversion.​

​

Ekstroverte, introverte og ambiverte i terapi

​

​Når vi taler om personlighedstyper, har det også betydning for terapi. En introvert klient kan have brug for tid til at formulere tanker og følelser, mens en ekstrovert lettere deler og bearbejder sine følelser i selve samtalen. Som terapeut er det vigtigt at tilpasse metoden til klientens personlighed – en introvert klient kan have behov for refleksionsøvelser eller skriftlige udtryk, mens en ekstrovert kan profitere mere af en samtalepræget tilgang. Ambiverte kan skifte mellem disse behov afhængigt af situationen.

​

Forskellen mellem introverte og ekstroverte i terapi handler især om, hvordan de bearbejder og udtrykker tanker og følelser, samt hvilken tilgang der føles mest naturlig for dem.

​

Introverte i terapi​

• Indre bearbejdning: Introverte bearbejder ofte følelser og tanker internt, før de sætter ord på dem. De kan have brug for tid til at reflektere mellem sessioner.​

• Skift fra tanke til tale: De vil ofte overveje deres ord nøje og kan foretrække skriftlige øvelser som journaling eller refleksionsspørgsmål for at sætte ord på følelser.​

• Dybde frem for spontanitet: De kan være tilbageholdende med at dele umiddelbart, men når de gør det, er det ofte velovervejet og dybtgående.​

• Tryghed i stilhed: Pauser og stilhed i samtalen kan være en del af deres proces, snarere end et udtryk for ubehag. Terapeuten kan hjælpe med at skabe et rum, hvor stilhed føles trygt og produktivt.​

​

Ekstroverte i terapi​

• Ekstern bearbejdning: Ekstroverte tænker ofte højt og får indsigt gennem selve samtalen. De kan opdage deres følelser, mens de taler.​

• Spontanitet i udtryk: De deler typisk deres tanker og følelser hurtigt og direkte, hvilket kan føre til en mere dynamisk og dialogbaseret samtale.​

• Samtale som forløsning: Verbal udveksling er ofte deres primære måde at bearbejde følelser på, og de kan have behov for en mere aktiv og engagerende terapeutisk stil.​

• Handling frem for introspektion: De kan have gavn af mere handlingsorienterede øvelser, såsom rollespil eller konkrete strategier, frem for lange refleksionspauser.​

​

Terapeutens rolle​

• For introverte kan terapeuten skabe tryghed omkring refleksion og give plads til stilhed, samtidig med at der arbejdes med at udtrykke tanker og følelser.​

• For ekstroverte kan terapeuten bruge en mere aktiv dialogform og hjælpe med at strukturere tanker, så klienten ikke bare taler, men også får en dybere forståelse af sine følelser.​

• For ambiverte er det vigtigt at balancere mellem refleksion og dialog afhængigt af situationen og klientens behov.​

​

Den terapeutiske tilgang bør derfor altid tage højde for personlighedstype og tilpasses den enkelte klient for at skabe den mest effektive og trygge proces.​

​​

En ekstrovert verden – men plads til alle

​I den vestlige verden er ekstroversion ofte normen. Arbejdskultur, sociale normer og uddannelsessystemet favoriserer ofte ekstroverte træk såsom at være udadvendt, hurtig i replikken og konstant tilgængelig. Men det betyder ikke, at introverte bør føle sig forkerte eller utilstrækkelige. Tværtimod har vi alle vores styrker – nogle tænker først og taler bagefter, mens andre taler sig frem til en forståelse.

​

Det vigtigste er at anerkende, at mennesker er forskellige. Nogle trives i sociale sammenhænge døgnet rundt, mens andre har brug for at trække sig tilbage for at lade op. Og det er helt okay. At forstå og acceptere vores egne og andres behov gør os bedre i stand til at kommunikere, skabe dybere relationer og leve i overensstemmelse med vores natur