Et terapeutisk blik på undertrykt vrede hos kvinder
Den tavse vrede – hvad er det?
Vrede er en grundfølelse. Den fortæller os, at en grænse er blevet overtrådt, at noget føles forkert, uretfærdigt eller overvældende. Men ikke alle lærer, at det er tilladt at føle vrede – og slet ikke at udtrykke den. For mange kvinder er vrede ikke bare en uvelkommen følelse; den er forbundet med skyld, skam og frygt for at blive afvist.
Når vreden ikke får plads, men i stedet bliver pakket væk, fortrængt eller vendt indad, kan den blive tavs – men ikke ufarlig. Den tavse vrede kan sætte sig som indre uro, stress, selvkritik, sygdomsangst, eller den vedvarende følelse af at være forkert.
Når vrede vendes indad
Når vrede ikke bliver mødt, hørt eller anerkendt, og i stedet rettes mod én selv, skaber det indre konflikter. Mange kvinder oplever ikke at have “ret” til at være vrede. Det kan stamme fra tidlige erfaringer med, at vrede blev mødt med afvisning, tavshed eller kulde – og derfor blev farlig.
I stedet for at råbe op, siger man undskyld. I stedet for at sætte en grænse, smiler man og bider det i sig. Og med tiden lærer kroppen at være stille – selv når det brænder indeni.
Kvinders vrede – et historisk og kulturelt blik
Vrede kvinder har sjældent haft heltestatus. I historien er kvindelig vrede blevet betragtet som hysterisk, irrationel eller farlig. I litteraturen møder vi kvinden som enten martyr eller heks – aldrig som en, der har lov at sige fra med kraft og klarhed. Filosofisk har kvindens rolle ofte været knyttet til det milde, det omsorgsfulde og det selvopofrende.
Statistisk findes der endnu ikke præcise målinger på undertrykt vrede, men mange psykologiske undersøgelser viser, at kvinder i højere grad internaliserer negative følelser – og har større risiko for at udvikle angst, depression og psykosomatiske symptomer.
Det er ikke kun kvinder, der undertrykker vrede, men det er stadig oftere kvinders sociale og kulturelle vilkår, der gør vreden usynlig. For mange starter det allerede i barndommen: ”Du skal ikke råbe sådan”, ”du er for følsom”, ”du skal være en sød pige”. Piger lærer, at det koster noget at være vred – og at det er nemmere at vende vreden mod sig selv.
Når vrede bliver til symptomer
Når vrede ikke bliver mødt og udtrykt, går den ikke væk. Den ændrer form og finder andre veje.
Psykosomatiske symptomer:
Uforklarlige mavegener, hovedpine, spændinger og uro
Søvnproblemer og træthed
Hjertebanken, indre rastløshed
Selvskadende adfærd, alkoholmisbrug, madkontrol eller følelsesmæssig overspisning
Psykiske symptomer:
Angst, især sygdomsangst og præstationsangst
Depression og opgivenhed
Spiseforstyrrelser
Skam og skyldfølelse
Følelse af at være forkert eller aldrig god nok
Den tavse vrede er ofte gemt bag “det pæne ydre”. Bag smilene, hjælpsomheden og perfektionismen ligger der et indre pres og en sorg over aldrig helt at kunne være sig selv – eller føle sig tryg ved det.
Terapeutisk arbejde med vrede
Vrede er ikke farlig i sig selv. Det er fraværet af plads og tryghed til at mærke og udtrykke vreden, der gør den til noget farligt.
I et trygt terapeutisk rum kan man begynde at:
Få øje på sin vrede, og hvor den har været pakket væk
Finde sprog for den – uden skam
Forløse gammel vrede, som har ligget lagret i kroppen
Træne nye måder at sætte grænser og udtrykke behov på
Forstå sine mønstre og lære, at det er okay ikke altid at være “den søde”
Terapeutiske metoder
Der findes flere veje til at arbejde med undertrykt vrede. Blandt de mest virkningsfulde:
Metakognitiv terapi: Hjælper med at bryde tankespiraler og overkontrol, som ofte opstår når vreden holdes tilbage og vendes indad. Her arbejder man med at ændre forholdet til sine tanker – ikke indholdet.
Tankefeltterapi (TFT): En kombination af lette tryk på meridianpunkter og følelsesfokus. Kan hjælpe med at forløse fastlåste følelser, traumer og gamle overlevelsesmønstre.
Matrix Reimprinting: En videreudvikling af TFT, hvor man går ind i de gamle oplevelser og omskriver de følelsesmæssige aftryk i kroppen og sindet.
Mindfulness coaching: Træner evnen til at være til stede og rumme hele følelsesregistret – også vreden – uden at blive overvældet eller identificeret med den.
Afrunding
At mærke sin vrede er ikke det samme som at miste kontrollen. Tværtimod. Når vreden får lov at eksistere i bevidsthed og krop, bliver den en vigtig rettesnor: Her går min grænse. Det her vil jeg ikke finde mig i. Jeg betyder også noget.
Det kræver mod at åbne døren til den vrede, der har været tavs så længe. Men bag den ligger der ofte en frihed, en styrke og en kontakt til det, der er sandt for dig.
Terapeutisk fodnote
Mange kvinder, jeg møder i terapi, bærer på en sorg over aldrig at have lært, at de måtte være vrede. De har båret rundt på en skyld, som ikke er deres. Når vreden endelig får plads, bliver det ikke kaotisk – men forløsende. Det kan være bevægende at være vidne til. For under vreden ligger ofte et stærkt ønske om at blive mødt, set og respekteret.
Og det starter med, at du selv gør det.
Har du lyst til at arbejde med din vrede, dine grænser og dine mønstre i et trygt terapeutisk rum?
Du er altid velkommen til at kontakte mig.
Læs mere på: www.anner-terapi.dk