Af Anne Rosendal, psykoterapeut
Der findes en særlig form for stilhed, som ikke handler om fravær af lyd – men om fravær af indre støj. Den opstår, når nervesystemet falder til ro. Når kroppen slipper spændingen, tankerne holder op med at råbe, og der igen bliver plads til at mærke sig selv. For mange lyder det som noget, de længes efter – men forbløffende mange flygter også fra den ro, fordi stilheden kan vække alt det, vi har undgået at mærke.
Hvad er nervesystemet – og hvad menes der med et stille nervesystem?
Nervesystemet er kroppens kommunikationsnetværk. Det forbinder hjernen med kroppen, styrer vores reaktioner, følelser, hormoner og sansninger. Det sympatiske nervesystem sørger for, at vi kan handle, flygte eller kæmpe, mens det parasympatiske system – kroppens bremsesystem – hjælper os med at finde ro, fordøje, restituere og mærke.
Et stille nervesystem betyder ikke, at vi er sløve eller passive. Det betyder, at kroppen ikke står i konstant alarmberedskab. At hjertet slår roligt. Åndedrættet er dybt. Musklerne er afslappede. Tankerne får lov at lande. I den tilstand har vi adgang til både nærvær, empati, kreativitet og refleksion – alt det, der gør os menneskelige.
Når nervesystemet kører i for højt gear
I et moderne liv med tempo, præstation, information og krav fra alle sider, kører mange rundt med et nervesystem, der er kronisk aktiveret. Kroppen tror, den hele tiden skal være på vagt. Det kan give symptomer som:
- Indre uro og rastløshed
- Søvnbesvær
- Spændinger, smerter, hovedpine
- Kort lunte og følelsesmæssige udsving
- Manglende koncentration
- Overfladisk vejrtrækning
- Hjertebanken og tryk i brystet
- Følelse af at være 'uden for sig selv'
Når kroppen i længere tid befinder sig i dette høje gear, bliver det svært at mærke sine behov. Vi mister evnen til at regulere os selv. Mange tror, de blot er stressede eller overbelastede – men i virkeligheden er nervesystemet fanget i en tilstand, hvor det aldrig får lov at lande.
Hvordan fremmer vi et nervesystem i ro?
Et nervesystem i ro opstår ikke af sig selv. Det skal næres, plejes og inviteres til stilhed. Små, enkle handlinger kan gøre en stor forskel:
- Åndedrættet. Dyb, langsom vejrtrækning sender signal til hjernen om, at vi er trygge.
- Kropskontakt. At mærke fødderne i gulvet, sidde tungt på stolen, eller lægge en hånd på brystet hjælper kroppen til at regulere sig.
- Natur, stilhed og pauser. At gå uden mål, glo ud i luften, sidde ved vandet – alt sammen hjælper hjernen til at skifte gear.
- Bevægelse. Rolige rytmiske bevægelser som gang, stræk, dans eller yoga frigør spænding.
- Tryghed. At være sammen med mennesker, der føles sikre og nære, beroliger nervesystemet dybt.
Når vi skaber plads til denne ro, begynder kroppen at hele. Følelser, der har ligget gemt, får lov at vise sig. Indsigter dukker op. Klarhed og retning kan mærkes. Det stille nervesystem åbner for dyb kontakt – både indadtil og udadtil.
Betydningen af ro for vores mentale, psykiske og fysiske velvære
Et nervesystem i balance påvirker alt – fra hormoner og immunsystem til tanker og følelser. Når vi er rolige, producerer hjernen flere 'gode' hormoner som:
- Serotonin, der giver følelsen af stabilitet og tilfredshed.
- Dopamin, som styrker motivation og glæde.
- Oxytocin, der skaber tryghed og samhørighed.
- Endorfiner, der dæmper smerte og øger velvære.
Samtidig falder stresshormonet kortisol, og kroppen får lov at reparere sig selv. Vi tænker klarere, føler mere nuanceret og kan bedre mærke, hvad vi faktisk har brug for.
Roen bliver dermed ikke et fravær af liv – men en forudsætning for at leve.