Definition af angst
Angst er en naturlig menneskelig reaktion, der tjener som et alarmsystem for potentielle trusler. Den manifesterer sig som en følelse af uro, nervøsitet eller bekymring. I klinisk forstand refererer angst til en vedvarende og overdreven frygt eller bekymring, der forstyrrer dagligdagen og kan føre til forskellige psykiske og fysiske symptomer.
Angst versus frygt
Mens både angst og frygt involverer en følelsesmæssig reaktion på trusler, er der en væsentlig forskel mellem de to. Frygt er en umiddelbar reaktion på en konkret og reel fare, såsom at stå over for et farligt dyr. Angst derimod er en forventningsfuld reaktion på en opfattet fremtidig trussel, ofte uden en specifik eller realistisk årsag. Denne forskel er afgørende, da angst kan opstå uden en klar udløser og kan være mere vedvarende.
Hvordan påvirker angst os?
Angst kan manifestere sig på flere niveauer:
·Psykisk: Konstant bekymring, koncentrationsbesvær, irritabilitet og en følelse af overvældelse.
·Fysisk: Hjertebanken, svedeture, rysten, muskelspændinger og svimmelhed.
·Mentalt: Negative tankemønstre, katastrofetænkning og en følelse af hjælpeløshed.
·Socialt: Angst kan føre til tilbagetrækning fra sociale sammenhænge, undgåelse af sociale situationer og følelser af ensomhed. Mange med angst frygter at blive dømt eller misforstået af andre, hvilket kan gøre det svært at opretholde venskaber og deltage i fællesskaber.
Når angsten bliver så overvældende, at den tager kontrol, kan det føre til panikanfald, social tilbagetrækning og undgåelsesadfærd, hvilket yderligere forstærker angstspiralen.
Et klientforløb: Ung mand med social angst
En ung mand henvendte sig med invaliderende social angst, der var eskaleret over de sidste to år. Forløbet strakte sig over otte sessioner med følgende fokus:
1.Identifikation af tankemønstre: Vi kortlagde, hvornår angsten opstod, og hvilke tanker og følelser der var forbundet med disse situationer.
2.Evaluering af tankernes natur: Diskussion om, hvorvidt tankerne var farlige, og om han var sine tanker eller blot havde dem.
3.Undersøgelse af angstens nytteværdi: Overvejelse af, hvilken funktion angsten tjente, og om den beskyttede ham mod noget.
4.Identifikation af underliggende traumer: Gennem dybere samtaler afdækkede vi tidligere oplevelser, der kunne have bidraget til angstudviklingen.
5.Traumebehandling: Ved hjælp af teknikker som tankefeltterapi og Matrix Reimprinting arbejdede vi med at forløse disse traumer.
6.Fortsat fokus på tankemønstre: Vi arbejdede med at ændre negative tankemønstre og implementerede metakognitive strategier.
Efter de otte sessioner rapporterede klienten en markant reduktion i angstniveauet og havde erhvervet værktøjer til at forebygge fremtidige episoder. Et halvt år senere vendte han tilbage med let øget ængstelighed. Efter to opfølgende sessioner følte han sig igen sikker på sine strategier og evner til at håndtere angsten.
Metakognitiv terapi: Et redskab mod angst
Metakognitiv terapi (MCT) er en nyere terapeutisk tilgang, der fokuserer på vores tanker om vores egne tanker. I stedet for at analysere indholdet af negative tanker, undersøger MCT, hvordan vi forholder os til disse tanker, og hvordan vores tankemønstre påvirker vores følelsesmæssige tilstand.
En central idé i MCT er, at det ikke nødvendigvis er selve tankerne, der skaber problemer, men snarere den tid og opmærksomhed, vi giver dem. Ved at lære at reducere overtænkning og bekymring kan man mindske angstniveauet. Dette opnås gennem teknikker, der hjælper med at begrænse tiden brugt på grublerier og at se tanker som forbigående mentale begivenheder snarere end fakta.
Forskning viser, at MCT kan hjælpe omkring 80% af dem, der lider af psykiske lidelser som depression, angst og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Dog falder cirka 5-10% tilbage i deres tidligere mønstre. Dette understreger vigtigheden af vedvarende praksis og opmærksomhed på egne tankemønstre.
Mindfulness: At finde hjem til sig selv
Mindfulness handler om at være til stede i nuet med fuld opmærksomhed og accept. Gennem praksisser som meditation, åndedrætsøvelser og kropsscanning lærer man at observere sine tanker og følelser uden at dømme dem. Dette kan skabe en dybere forbindelse til sig selv og hjælpe med at reducere stress og angst.
Ved regelmæssig mindfulness-praksis kan man opnå en større bevidsthed om kroppens signaler og sindets tilstande. Dette gør det lettere at identificere tidlige tegn på angst og reagere på dem på en konstruktiv måde. At ”komme hjem til sig selv” betyder at skabe en indre ro og stabilitet, hvorfra man kan navigere i livets udfordringer med større klarhed og balance.
Forskning indikerer, at mindfulness-meditation kan hjælpe med at reducere symptomer på angst og depression.
Tankefeltterapi og Matrix Reimprinting
Disse terapiformer sigter mod at forløse traumer ved at kombinere samtaleterapi med fysiske teknikker:
·Tankefeltterapi (TFT): Involverer let banken på specifikke akupunkturpunkter, mens man fokuserer på traumatiske minder, hvilket kan reducere følelsesmæssig intensitet.
·Matrix Reimprinting: En videreudvikling af TFT, hvor klienten arbejder med at ændre negative minder ved at visualisere og "omprogrammere" dem, hvilket kan skabe positive ændringer i selvopfattelse og adfærd.
Angst i Danmark
Angstlidelser er udbredte i Danmark. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil cirka 15% af den danske befolkning opleve en angstlidelse på et tidspunkt i deres liv. Dette understreger behovet for effektive behandlingsmetoder og øget opmærksomhed på mental sundhed Og samfundet.
Angst blandt unge og skolebørn
Angst er desværre en stigende udfordring blandt unge og skolebørn. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil cirka 15% af den danske befolkning opleve en angstlidelse på et tidspunkt i deres liv, og mange af disse tilfælde begynder i ungdomsårene. Dette understreger behovet for tidlig intervention og støtte.
Mindfulness og metakognitive teknikker kan være særligt gavnlige for unge, da de lærer dem at håndtere stress og bekymringer på en sund måde. For eksempel har nogle skoler implementeret mindfulness-programmer, hvor eleverne deltager i daglige meditationsøvelser. Disse programmer har vist sig at hjælpe eleverne med at føle sig mere rolige og fokuserede, hvilket forbedrer deres generelle trivsel og akademiske præstationer.
At udstyre unge med disse værktøjer tidligt kan hjælpe dem med at navigere i livets udfordringer med større modstandskraft og selvtillid.
Gennem forståelse, passende interventioner og ved at udstyre individer med effektive redskaber kan vi hjælpe dem med at navigere gennem angstens udfordringer og forbedre deres livskvalitet.