Et blogindlæg om at finde hjem i egne behov.
Vi lever i en tid, hvor vi skal tage mange valg – og helst de rigtige.
Vi tænker. Vender og drejer. Analyserer. Spørger om råd. Tvivler.
Og nogle gange bliver vi i tvivlen så længe, at det føles som om, vi virkelig ikke ved, hvad vi vil.
Men hvad nu hvis det ikke er sandt?
Hvad nu hvis dit problem ikke er, at du ikke ved – men at du ikke tør mærke det, du allerede ved?
Når hovedet larmer, og kroppen tier
Der er stor forskel på at være i reel tvivl – og at være fanget i tankemylder, fordi det føles farligt at stå ved det, man mærker. For hvis du mærker det, du egentlig ved, hvad så? Hvad kræver det af dig? Hvad risikerer du?
Det er her, vi nogle gange mister forbindelsen til os selv. Ikke fordi vi ikke har svarene – men fordi vi er blevet fremmede for vores egne behov. Vi overanalyserer, fordi det føles tryggere end at handle. Vi udskyder, fordi det gør mindre ondt end at stå ved vores længsler.
Det er menneskeligt. Og det kan ændres.
Undgåelse, overspringshandlinger og benægtelse: Det menneskelige mønster
Når noget føles svært eller utrygt, har vi som mennesker en tendens til at beskytte os selv. Det sker ofte automatisk – som overspringshandlinger, fortrængning, benægtelse. Vi ved det godt, men vi lukker ned. Tænder fjernsynet. Tager en ny uddannelse. Bliver i noget, vi for længst er vokset fra.
Det betyder ikke, at vi ikke kan mærke – men at vi måske har lært ikke at stole på det, vi mærker.
I terapi arbejder vi med at genkende disse mønstre med nænsomhed, uden skyld og skam.
For kun når du ser mønstret tydeligt, kan du vælge:
Vil jeg blive ved med at undgå det svære – eller vil jeg undersøge, hvad jeg egentlig har brug for?
Det frie valg opstår, når du har kontakt med dig selv.
Metakognitiv terapi: Du er ikke dine tanker
Metakognitiv terapi handler ikke om at ændre på, hvad du tænker – men om hvordan du forholder dig til dine tanker.
Når du overanalyserer og tvivler, sker det ofte, fordi du tror, at tankerne er vigtige og sande. Du forsøger at finde svar ved at tænke mere – men tankerne bliver bare ved at køre i ring.
Eksempler på tanker, der skaber tvivl:
- “Hvad nu hvis jeg fortryder?”
- “Måske er jeg bare utaknemmelig.”
- “Det føles forkert, men jeg burde vel være glad?”
- “Hvis jeg virkelig vidste det, ville jeg vel ikke være i tvivl?”
I metakognitiv terapi øver vi at tage et skridt tilbage fra disse tanker.
Du lærer, at du ikke behøver *gå ind i* hver tanke, du får. Du lærer at lade tankerne passere, uden at blive fanget af dem – og på den måde skabe plads til ro og klarhed.
Mindfulness: At komme hjem i kroppen
Når vi lever i hovedet, mister vi kontakten til kroppen – og dermed til det sted, hvor de fleste svar bor.
Mindfulness handler om at vende tilbage til nuet og til sansningen.
Ikke for at forstå med hovedet, men for at mærke med kroppen.
Øvelser, der kan hjælpe dig tilbage til dig selv:
- Læg hånden på dit bryst og mærk åndedrættet i 2 minutter.
- Sæt dig i naturen og læg mærke til 5 ting, du kan se, 4 du kan høre, 3 du kan mærke, 2 du kan lugte og 1 du kan smage.
- Spørg dig selv i stilhed: “Hvad har jeg brug for lige nu?” – og lyt uden at svare med ord.
Når du er til stede i kroppen, bliver det lettere at træffe beslutninger, der stemmer overens med dine behov.
Tankefeltterapi: Når kroppen husker
Nogle gange sidder tvivlen ikke kun i tankerne – men også i kroppen.
Gammelt ubehag, gamle erfaringer, gamle mønstre kan trigge en indre uro, der spærrer for kontakt og klarhed.
Tankefeltterapi (TFT) er en nænsom metode, hvor du banker let på bestemte punkter på kroppen, mens du sætter ord på det, du mærker. Det hjælper nervesystemet med at regulere sig – og giver mulighed for at slippe gamle blokeringer.
Øvelse: Traume-sekvens til tvivl og indre uro
Du kan downloade en udførlig beskrivelse af Traume sekvensen HER
1. Start med at banke blidt på håndkanten, mens du siger:
“Selvom jeg er i tvivl, så elsker og accepterer jeg mig selv.”
2. Roter let på lymfepunkterne på brystkassen.
3. Bank mellem øjenbrynene.
4. Bank under øjnene.
5. Bank på begge sider af brystkassen, under armene ca. en håndsbredde under armhulen
6. Bank på brystbenet midt for.
7. Træk vejret dybt ind gennem næsen og langsomt ud gennem munden.
Andre sætninger, du kan bruge:
- “Selvom jeg ikke tør mærke, hvad jeg vil, er det okay at tage små skridt.”
- “Selvom jeg føler mig fanget i mit hoved, vil jeg gerne finde ro.”
- “Selvom jeg er bange for at vælge forkert, stoler jeg langsomt mere på mig selv.”
Denne øvelse hjælper kroppen med at føle sig tryg, så du kan mærke klarhed i stedet for kaos.
At tage sig selv alvorligt
Det kræver mod at mærke, hvad du virkelig har brug for.
Det kræver endnu mere mod at stå ved det.
Men det er muligt.
Det begynder med at sætte tempoet ned. At stoppe op. At lytte.
Ikke for at finde *det rigtige svar* – men for at finde *dit* svar.
Og ja, det er nemmere at blive i tvivlen. I undgåelsen. I overspringshandlingerne.
Men det er også der, vi mister os selv.
Vi kan alle lære at mærke os selv.
Og når vi gør det, bliver det lettere at tage godt vare på os selv.
Har du lyst til at arbejde med dette?
Hos AnneR Terapi tilbyder jeg nænsomme forløb med metakognitiv terapi, mindfulness og tankefeltterapi – en vej hjem til dig selv, hvor du ikke behøver analysere dig frem til svarene, men mærke dem indefra.
www.AnneR-Terapi.dk