Gaslighting er en form for psykisk manipulation, hvor et menneske – bevidst eller ubevidst – får et andet menneske til at tvivle på sin egen oplevelse af virkeligheden. Det kan handle om minder, følelser, intentioner eller grænser, der gentagne gange bliver afvist, fordrejet eller gjort ugyldige.
Over tid kan gaslighting skabe dyb indre usikkerhed, forvirring og et tab af tillid til egen dømmekraft. Mange beskriver følelsen af langsomt at miste fodfæstet – som om man ikke længere ved, hvad der er rigtigt at føle, tænke eller mene.
Gaslighting opstår ikke kun i intime relationer. Det kan findes i parforhold, familier, venskaber, arbejdsmiljøer og i relationer med ulige magt. Det fælles kendetegn er, at den ene parts oplevelse får lov at definere sandheden – på bekostning af den andens.
De 6 former for gaslighting
1. Countering – når dine minder betvivles
Her bliver din hukommelse gentagne gange udfordret: “Det husker du forkert.”
“Sådan skete det altså ikke.”
Selv når du er sikker, begynder du at tvivle. Over tid lærer du at stole mere på den andens version end på din egen indre fornemmelse.
2. Withholding – når dialogen lukkes
Gaslighteren undlader at svare, ignorerer dine spørgsmål eller nægter at engagere sig: “Jeg forstår ikke, hvad du mener.”
“Det gider jeg ikke tale om.”
Det efterlader dig magtesløs og ofte med en følelse af at være forkert for overhovedet at tage noget op.
3. Trivialising – når dine følelser gøres små
Her bliver dine følelser bagatelliseret: “Du overreagerer.”
“Du er alt for følsom.”
Budskabet er, at problemet ikke er situationen – men dig. Over tid lærer mange at undertrykke egne følelser og behov.
4. Denial – når virkeligheden benægtes
Gaslighteren nægter, at noget er sket – selv når der er klare tegn: “Det har jeg aldrig sagt.”
“Du finder på ting.”
Denne form kan føles særligt destabiliserende og skabe en næsten surrealistisk tvivl på egen virkelighed.
5. Diverting – når fokus flyttes
I stedet for at forholde sig til det, du tager op, flyttes fokus: “Hvorfor er du altid så negativ?”
“Det handler jo egentlig om dine problemer.”
Du ender med at forsvare dig selv i stedet for at få svar på det oprindelige spørgsmål.
6. Stereotyping – når du reduceres til en etikette
Her bruges mærkater eller fordomme til at diskvalificere dig: “Du er bare hysterisk.”
“Du er altid så emotionel.”
Din oplevelse mister gyldighed, fordi den kobles til en negativ fortælling om, hvem du er.
Terapi for den, der udsættes for gaslighting
Når tilliden til dig selv er blevet undergravet
Mennesker, der har været udsat for gaslighting, kommer ofte i terapi med en dyb indre tvivl – ikke kun på relationen, men på sig selv: “Jeg ved ikke længere, hvad jeg føler.”
“Måske er det mig, der er problemet.”
Gaslighting påvirker ikke kun tankerne – den sætter sig i nervesystemet. Mange lever i konstant alarmberedskab og har mistet kontakten til egne signaler.
Terapiens første opgave
Inden der arbejdes med grænser og mønstre, handler terapien om at genskabe virkelighed og forankring:
·At give plads til klientens oplevelse uden at analysere den væk
·At adskille ansvar: hvad er dit, og hvad er ikke
·At normalisere forvirring som en naturlig reaktion på manipulation
·At genopbygge forbindelsen til kroppen
For mange er det dybt helende at opdage: “Jeg var ikke forkert – jeg var påvirket.”
Genskabelse af selv-tillid og grænser
I terapien arbejdes der ofte med:
·At opdage egne grænser – ofte længe før de blev overskredet
·At turde mærke vrede, sorg og skuffelse uden skam
·At skelne mellem empati og selvophævelse
·At stå i ubehag uden at give køb på sig selv
Terapi handler ikke om at gøre klienten hård – men hel.
Terapi for den, der udfører gaslighting
Når manipulation er en beskyttelsesstrategi
De fleste, der gaslighter, gør det ikke med et bevidst ønske om at skade. Gaslighting er ofte en automatiseret overlevelsesstrategi, udviklet tidligt i livet.
Bevæggrundene bag gaslighting
Intolerance over for skyld og skam
For nogle er følelsen af at have gjort noget forkert så truende, at den må afvises. Gaslighting bliver en måde at undgå:
·Skam
·Selvkritik
·Frygten for at være forkert eller uelskelig
Utryg tilknytning og kontrolbehov
Gaslighting kan være drevet af:
·Angst for at miste relationen
·Behov for kontrol som tryghed
·Frygt for afhængighed
Paradoksalt nok er gaslighting ofte båret af frygt for at blive forladt.
Manglende følelsesmæssig mentalisering
Nogle har svært ved at skelne mellem egne følelser og den andens. Når den anden udtrykker smerte, opleves det som et angreb – og virkeligheden må “rettes”.
Tidlige erfaringer med invalidering
Mange gaslighter er selv vokset op med at få deres følelser afvist eller bagatelliseret. Gaslighting bliver en videreført relationel stil – ikke et bevidst valg.
Det terapeutiske arbejde
Terapi for den, der gaslighter, indebærer:
·At opdage egne automatiske forsvar
·At lære at rumme ubehag uden at projicere det
·At tage ansvar uden at kollapse i skam
·At kunne sige: “Jeg tog fejl” uden at miste selvfølelse
Ægte forandring kræver indre tryghed nok til at bære sandhed.
Når gaslighting er en del af relationen
Vær opmærksom, hvis du:
·Ofte føler dig forvirret efter samtaler
·Tvivler på dine egne reaktioner
·Undskylder uden at vide hvorfor
·Har svært ved at mærke dine grænser
Gaslighting trives i relationer uden ligeværd, gennemsigtighed og følelsesmæssigt ansvar.
Terapeutisk fodnote
Gaslighting handler ikke om at være svag – men om at være menneske i relation. Når din virkelighed gentagne gange bliver tilsidesat, er det naturligt at begynde at tvivle.
Heling begynder ofte dér, hvor du igen tør tage din egen oplevelse alvorligt.
Din fornemmelse er ikke for meget.
Din oplevelse er ikke forkert.
Og din virkelighed fortjener plads.