Tankemylder, angstanfald, depressive tanker og stress bliver ofte betragtet som noget, der skal fixes eller fjernes. Symptomer på noget uønsket. Noget der forstyrrer den normale funktion. Og det er forståeligt – for det gør ondt. Det trætter. Det skræmmer. Det gør hverdagen tung.
Men hvad nu hvis vi i stedet for at se disse tilstande som fejl i systemet, begyndte at se dem som signaler? Som budbringere fra det sted i os, der stadig husker, hvem vi egentlig er?
Der findes en anden måde at møde vores symptomer på. En tilgang, hvor vi spørger:
“Hvad vil du mig? Hvad vil du have mig til at høre, mærke, forstå?”
Måske er det netop i symptomet, at svaret ligger. Måske er det dér, psyken prøver at få kontakt med os – fordi vi har fjernet os for langt fra det, vi egentlig har brug for.
Psykologen der så psyken bag symptomet
Psykiater Carl Jung (1) har flere gange refereret til psykolog Pierre Janet (1859–1947) – en fransk psykolog og neurolog, der var forud for sin tid. Han betragtede psykiske symptomer som forsøg fra psyken på at overleve noget, den ikke kunne rumme.
Janet arbejdede med dissociation og ubevidste traumer, og han mente, at sindet har en slags hukommelse, som ikke kun husker i ord, men i følelser, sansninger og kropslige reaktioner.
Han talte om, hvordan symptomer kunne være uafsluttede reaktioner – som små frosne bidder af erfaring, der aldrig blev hørt, rummet eller integreret. Han lagde fundamentet for den senere forståelse af traumer, og hans arbejde banede vejen for Jung, Freud og moderne traumeterapi.
Det, Jung især værdsatte hos Janet, var idéen om, at vi må lytte til symptomet, ikke bare dulme det. At symptomer kan rumme en skjult intelligens – en indre vejviser, som peger på, hvor vi er faret vild.
Hvad vil angsten fortælle os?
Angst er ofte ikke farlig i sig selv. Men den føles voldsom. Som et lyn i kroppen, en knude i brystet, en indre alarm. Det kan føles, som om hele kroppen skriger: “Løb!” – men uden at vi ved, hvad vi flygter fra.
Og netop her kan vi stoppe op og spørge:
“Hvad er det, jeg er bange for ikke at kunne håndtere?”
Måske har du overhørt dine egne grænser længe. Måske har du forsøgt at leve op til noget, som slet ikke er dit. Måske prøver du at holde sammen på et ydre liv, mens det indre skriger på frihed. I dette lys bliver angsten ikke en fjende – men en stemme, der kalder dig hjem til noget mere ægte.
Og de depressive tanker?
Depression beskrives ofte som mørke, tunghed, meningsløshed. En følelse af at være koblet fra livets strøm. Men hvad nu hvis depression i virkeligheden er psykens forsøg på at sætte farten ned – radikalt – fordi du har levet på kompromis alt for længe?
Mange, der oplever depressive tilstande, har båret for meget. Tilpasset sig for meget. Været stærke for længe. Når livet mister sin farve, er det måske fordi, du er blevet fremmed for det, der engang gav dig liv.
Hvis vi tør blive i mørket og lytte, kan vi nogle gange ane, at mørket ikke vil dig noget ondt – det vil bare have, du mærker, hvad der længes.
Symptomet som ven, ikke fjende
Når vi begynder at tage vores symptomer til os, som signaler frem for fejl, ændrer det hele vores måde at forholde os til os selv på. Det, vi før oplevede som et fængsel – panikken, trætheden, tomheden – bliver i stedet pejlemærker, der viser os vejen hjem.
Det kræver mod. For det er sårbart at lytte til sig selv. Men det er her, helingen begynder. Når vi tør spørge:
“Hvad er det, jeg forsøger at sige til mig selv, men ikke har fået lov at høre?
At heale ved at lytte
At heale betyder ikke nødvendigvis at slippe symptomet. Det betyder at genoprette forbindelsen til det sted i dig, hvor du føler dig ægte og hel.
Det kan være, du opdager, at angsten er der, fordi du siger ja, når du mener nej. Eller at de depressive tanker bunder i et liv, hvor du glemte dine drømme for at leve op til andres. Eller at stressen er kroppen, der råber “stop”, fordi du har glemt, at du ikke er en maskine.
Når vi tør lytte med venlighed og nysgerrighed, ændrer energien sig. Det bliver ikke længere en kamp mod os selv, men en rejse mod os selv.
En ny forståelse skaber ny frihed
I stedet for at betragte symptomer som fjender, vi skal overvinde, kan vi begynde at se dem som beskeder om, at vi er blevet væk – og længes efter at komme hjem.
Vores psyke – det sted i os, der registrerer, hvad der er sandt og vigtigt – forsøger måske bare at få kontakt. Og i det øjeblik vi forstår det, skaber vi en ny mulighed. En blid åbning. En lille flig af håb.
For vi er ikke i stykker. Vi har bare mistet forbindelsen. Og forbindelsen kan genoprettes.
Øvelser til at møde dig selv med nærvær og venlighed
Her er fire blide og enkle øvelser, du kan bruge, når du mærker uro, tankemylder, tristhed eller stress. Du kan bruge dem hver for sig – eller kombinere dem på en måde, der føles rigtig for dig.
1. Dagbogsrefleksion: “Hvad prøver mit symptom at fortælle mig?”
Sæt dig i ro og skriv med udgangspunkt i disse spørgsmål:
Hvad mærker jeg lige nu?
Hvis min angst/depression/stress kunne tale, hvad ville den sige?
Er der noget i mit liv, jeg har sagt ja til, men inderst inde mente nej?
Hvad længes jeg efter?
Hvad ville være et lille skridt i retning af at være mere tro mod mig selv?
2. Bodyscan – at komme ned i kroppen
Læg dig eller sæt dig et roligt sted. Træk vejret dybt.
Før opmærksomheden stille og roligt ned gennem kroppen: Start ved hovedet og bevæg dig ned gennem skuldre, bryst, mave, ben og fødder.
Læg mærke til spændinger eller sansninger uden at skulle ændre noget.
Sig evt. blidt til dig selv: “Jeg mærker dig, og det er okay.”
3. Tapping – tankefeltterapi for selvaccept
Tap blidt med fingerspidserne på bestemte punkter (øjenbryn, siden af øjet, under øjet, under næsen, hagen, kraveben, under armen), mens du siger:
“Jeg er angst, men jeg er okay.”
“Jeg føler mig stresset, men jeg elsker og accepterer mig selv.”
“Jeg er trist, men jeg er god nok.”
Gentag langsomt med nærvær. Træk vejret dybt. Giv plads til følelser, der opstår.
4. Arbejd med dine tanker – slip uden kamp
Når tankerne larmer, så husk: du behøver ikke tro på dem. Prøv i stedet:
Læg mærke til tanken: “Ah, der var den tanke igen.”
Flyt din opmærksomhed til noget udenfor dig selv:
Tæl bladene på træet udenfor.
Mærk teksturen på vasen i dine hænder.
Smag på en Gajol og læg mærke til smagen.
Lyt til en lyd i rummet.
Det handler ikke om at undertrykke tankerne, men om ikke at lade dem dominere dig.
En blid invitation til dig
Symptomer er ikke svaghed. De er psykens sprog. De forsøger at kalde dig hjem – til det sted, hvor du lever i overensstemmelse med dine værdier, dine behov og din indre sandhed.
Når vi tør lytte og møde os selv med omsorg og nysgerrighed, begynder noget at hele. Ikke som en hurtig kur, men som en bevægelse mod helhed. Og måske, bare måske, er det her, friheden begynder.
1)
Carl Jung, levede fra 1875 til 1961, og var schweizisk læge og specialiserede sig i psykiatri, men hans arbejde med det ubevidste, arketyper, drømmetydning og individuation har haft enorm indflydelse på psykologi, psykoterapi, filosofi og spiritualitet.
Han grundlagde den analytiske psykologi, som er en dybdepsykologisk tilgang – og skabte begreber som:
- Det kollektive ubevidste
- Skyggen
- Persona
- Anima og animus
- Individuation
Så selvom hans uddannelsesmæssige baggrund var som læge og psykiater, er hans arv i dag en hjørnesten i mange former for psykoterapi og psykologisk tænkning.