Som terapeut ser jeg igen og igen, hvordan vi mennesker – ofte uden at opdage det – forsøger at være dygtige, selv når vi sidder i terapirummet. Vi vil gerne gøre det rigtigt. Vi vil gerne sige det rigtige, forstå det rigtige, mærke det rigtige.
Det kan vise sig allerede i opstarten af et forløb. Klienten, der hurtigt vil fortælle alt, så jeg som terapeut kan forstå og hjælpe bedst muligt. Klienten, der analyserer sine følelser og reaktioner ned til mindste detalje, inden vi overhovedet når at sanse dem sammen. Klienten, der gerne vil være den perfekte klient. Eller det dukker op i glimt undervejs – små forsøg på at “løse sig selv” hurtigt, for at slippe ubehaget ved at være undervejs.
Perfektionisme og kontrol i terapirummet
Det er så menneskeligt. For hele livet har vi måske lært, at det er de dygtige, de velovervejede, de kontrollerede, der klarer sig bedst. Og netop derfor sniger perfektionisme og kontrol sig ofte med ind i terapi. Men det paradoksale er, at terapi sjældent virker, når vi prøver at imponere os selv.
For det, der heler, er sjældent perfekt. Det er rodet, følsomt og fuldt af spørgsmål. Det kræver mod til at være sårbar og indrømme: “Jeg ved ikke, hvordan jeg skal give slip.”
Metakognitiv terapi – arbejde med tankespindet
I metakognitiv terapi arbejder vi med, hvordan vi tænker om os selv og vore tanker. Vi kigger på tankespindet omkring at skulle være perfekt. Vi øver os i at give slip på behovet for at analysere, forstå og kontrollere alt hele tiden. I stedet bliver vi nysgerrige på, hvad der sker, når vi ikke gør noget med tankerne, men bare lader dem være. Det er ofte her, at lettelsen opstår. For ingen kan eller skal kontrollere deres tanker fuldt ud. Tankerne er som skyer på himlen – de driver forbi, hvis vi lader dem.
Tankefeltterapi og tapping – at anerkende ubehaget
Når vi arbejder med tapping og tankefeltterapi, hjælper det os til at rumme ubehaget, der dukker op, når vi giver slip på perfektionismen. Kroppen kan reagere med uro, angst, modstand eller sorg. Med tapping får vi ro i nervesystemet, så vi kan være i følelsen af sårbarhed uden at flygte tilbage til kontrol og gamle mønstre. Det er en nænsom vej til at mærke: “Jeg kan være her, også når jeg ikke er perfekt.”
Mindfulness – at leve lige nu
Mindfulness hjælper os til at lande i nuet. At mærke åndedrættet, kroppen, kontakten til rummet og verden. Vi rummer vores fortid og drømmer vores fremtid – men vi lever kun her og nu. Når vi tør være til stede i det, der er, uden at skulle præstere eller være på en bestemt måde, skaber vi et fundament for heling og selvforståelse.
At sidde fast i billedet af sig selv
Det er så menneskeligt at holde sig selv fanget i det billede, man har opbygget. Også selvom vi lider under det, ikke er tilfredse, eller ved at livet kunne blive anderledes. For billedet giver os en følelse af kontrol. Vi ved, hvem vi er i det – selv når det gør ondt.
Perfektionisme er ofte en forsvarsmekanisme. Ligesom kontrol. Begge dele opstår som tillærte strategier i livet, hvor vi har måttet beskytte os selv mod smerte, afvisning eller ydmygelse. Når vi stræber efter at være perfekte, forsøger vi i virkeligheden at undgå at blive ramt. For hvis ingen kan finde fejl hos os, bliver vi måske ikke sårede. Kontrollen er på samme måde en måde at skabe sikkerhed i en verden, der føles usikker. Når vi har kontrol, tror vi, vi kan forhindre det uforudsigelige i at ske.
Men disse strategier er sjældent bevidste valg. De er formet af vores historie.
En case fra terapirummet
Jeg tænker på en ung mand, der kom til mig i terapi med angst. Han havde altid følt sig anderledes. Han var sensitiv, særligt empatisk og introvert – og i barndommen blev han ofte mobbet i skolen. Det sociale var svært og fyldt med usikkerhed og smerte. For at finde et sted, hvor han kunne føle sig urørlig, satte han baren tårnhøjt for sig selv fagligt. Hvis han nu bare var dygtig nok, kunne ingen røre ham dér.
Men angsten kom alligevel. For perfektionismen og kontrollen, som engang beskyttede ham, blev til lænker, der holdt ham fast i en konstant frygt for ikke at slå til.
I terapien arbejdede vi med hans behov for perfektionisme og kontrol fra flere vinkler. Vi brugte metakognitiv terapi til at undersøge tankespindet omkring at skulle være perfekt. Vi brugte tapping til at berolige hans krop og nervesystem, så han kunne rumme ubehaget ved at slippe kontrollen. Og vi brugte mindfulness til at lære ham at være til stede her og nu, uden dom.
Da han mentalt, psykisk og fysisk var klar – fordi han havde arbejdet med sit ubehag og sin angst med tapping – begyndte han at turde give slip på at være “dygtig”. Han begyndte at acceptere spørgsmål uden svar og rumme sin usikkerhed uden at forsøge at fikse den med kontrol.
Og det var dér, angsten begyndte at slippe sit tag i ham.
At turde være uden svar
Terapi virker bedst, når vi tør være rodet, upræcise, spørgende og sårbare. Når vi tør sige: “Jeg ved det ikke. Jeg forstår det ikke. Jeg mærker bare, at her er noget.”
Det er her, arbejdet begynder. Og det er her, du møder dig selv – uden masker og uden dom.
Efterskrift
Hvis det her rammer noget i dig, og du har lyst til at arbejde med det, er du velkommen til at kontakte mig.
Jeg hedder Anne Rosendal og tilbyder Metakognitiv terapi, Tankefeltterapi/tapping og Mindfulness coaching i Nyborg og online.
Læs mere og book tid på www.anner-terapi.dk
📞 28 470 420
📧 anne@anner-terapi.dk