Om at finde tilbage til ro, nærvær og egen kerne
Vi lever i en tid, hvor tempoet sjældent sænkes. Mails, beskeder, krav og forventninger pulserer gennem dagen, og mange mærker, hvordan det stille rum mellem aktiviteterne gradvist forsvinder. Stilheden, som engang var naturlig, føles for nogle næsten uvant – og for andre direkte ubehagelig.
Men når vi hele tiden bevæger os, mentalt eller fysisk, mister vi let forbindelsen til os selv. Vi glemmer at mærke, hvad vi egentlig føler, og hvad vi har brug for.
Når nervesystemet ikke får pauser
Vores hjerne og nervesystem er ikke skabt til konstant stimulation. Den del af nervesystemet, som skal hjælpe os med at restituere, trække vejret roligt og fordøje dagens indtryk, har brug for pauser for at kunne fungere. Når tempoet bliver højt over længere tid, aktiveres kroppens alarmberedskab — vi kommer i en tilstand af vedvarende “gør og præster”.
Det kan føles som at være på forkant hele tiden. Vi planlægger, vurderer, sammenligner og reagerer. Tankerne løber hurtigt, og kroppen følger med, ofte uden at vi selv opdager det.
Når vi mister fornemmelsen af os selv
Langvarig overstimulation skaber det, jeg kalder indre frakobling.
Du kan genkende det som:
En følelse af tomhed eller fladhed, selv når livet “ser fint ud”.
Træthed, der ikke forsvinder, selv efter hvile.
Rastløshed eller indre uro uden tydelig årsag.
En følelse af at være til stede – men ikke forbundet.
Glæde, der bliver overfladisk eller kortvarig.
Det er kroppens måde at fortælle, at du har været for længe “ude af dig selv”. Du har mistet jordforbindelsen – den stille fornemmelse af at være hjemme i din egen krop.
Et nervesystem i balance
Terapeutisk handler dette om at skabe kontakt igen. Når jeg i terapi arbejder med mennesker, der føler sig frakoblet eller overstimuleret, begynder vi ofte med at hjælpe kroppen til at falde til ro. Først når nervesystemet mærker tryghed, kan sindet begynde at reflektere klart.
Regulering handler ikke kun om at slappe af, men om at genopbygge den indre fleksibilitet – evnen til at bevæge sig mellem aktivitet og hvile, mellem gøren og væren.
Når vi igen kan mærke, hvad kroppen fortæller, får vi adgang til intuition, følelser og behov. Vi begynder at leve indefra – ikke kun reagere udefra.
At finde tilbage til ro og nærvær
Når tempoet i livet bliver højt, mister vi nemt forbindelsen til os selv. Vi begynder at reagere mere end vi mærker – og handler på autopilot i stedet for ud fra indre ro.
At genfinde nærværet handler ikke om at trække sig fra livet, men om at komme hjem til sig selv midt i det.
Et første skridt kan være at blive opmærksom på, hvor meget tid du bruger i dit hoved. I metakognitiv terapi kaldes det opmærksomhed på opmærksomheden – altså at lægge mærke til, hvor længe du hænger fast i tankemylder, bekymringstanker eller analyser af fortid og fremtid. Når du opdager, at du igen sidder fast i tankerne, så vend opmærksomheden blidt mod kroppen.
Det kan du gøre ved at bruge sanserne aktivt:
mærk fødderne mod gulvet, læg mærke til lydene omkring dig, eller træk vejret langsomt og dybt et par gange. Når vi sanser, falder nervesystemet til ro, og hjernen får signal om, at der ikke er fare på færde.
Et andet effektivt redskab er tapping – en enkel og konkret metode, hvor du med lette bank på bestemte punkter på kroppen hjælper nervesystemet med at regulere sig selv. Tapping kan bruges her og nu, når du mærker uro, tankemylder eller stress.
På min hjemmeside kan du downloade en gratis manual til traumesekvensen, som trin for trin viser, hvordan du kan bruge tapping som et rogivende værktøj i hverdagen.
Nogle finder også ro gennem meditation – ikke nødvendigvis lange sessioner, men korte øjeblikke, hvor du blot sidder stille og mærker åndedrættet. Det handler ikke om at tømme hovedet for tanker, men om at lade dem passere uden at blive fanget af dem.
Eller prøv en rolig gåtur, hvor du lægger mærke til lyset, vinden, farverne og underlaget under dine fødder. Naturens rytme minder os om, at alting bevæger sig i bølger – også os.
At vende tilbage til ro kræver øvelse og tålmodighed, men hvert lille øjeblik af nærvær er et skridt i retning af at være forbundet med dig selv igen.
At vælge ro fremfor tempo
At vælge ro er i dag et modigt valg.
For mange føles det næsten som at gå imod strømmen – men det er netop det, der gør det så vigtigt.
Når du vælger ro, vælger du ikke passivitet. Du vælger bevidsthed. Du vælger at leve i overensstemmelse med dit eget tempo, ikke det tempo, verden dikterer.
Og måske er det dér, den sande kontakt begynder – ikke når du løber hurtigere, men når du endelig stopper op og mærker: Her er jeg.
Terapeutisk fodnote:
Hvis du mærker, at ro er blevet svær at finde, så begynd med små skridt. Lyt til kroppen i stedet for tankerne. Giv dig selv tilladelse til at stoppe op – ikke som et tegn på svaghed, men som et tegn på selvrespekt. Dit nervesystem længes ikke efter præstation, men efter balance. Roen er ikke noget, du skal fortjene – den er noget, du vender hjem til.
AnneR Terapi v Anne Rosendal