Indledning – den somatiske og den psykiske svimmelhed
Svimmelhed er en oplevelse, de fleste kender: at gulvet gynger under én, at rummet drejer, eller at balancen kortvarigt forsvinder. For nogle er årsagen fysisk og kan findes i øret, synet, blodtrykket eller nervesystemet. Det kaldes somatisk svimmelhed.
Men for andre findes der ingen tydelig medicinsk forklaring. Her kan svimmelheden være psykisk betinget – en reaktion på overbelastning, angst eller stress. Den psykiske svimmelhed er ikke mindre virkelig; kroppen fortæller blot, at der er noget, der er kommet ud af balance.
Mange, der oplever denne form for svimmelhed, beskriver en fornemmelse af at være “ude af sig selv” – som om virkeligheden bliver let sløret, eller at jorden under én mister sin stabilitet. I stedet for at være et tegn på fysisk sygdom, kan det være kroppens måde at sige: “Jeg kan ikke rumme mere lige nu.”
Videnskabelig evidens
Forskningen viser, at en stor del af de mennesker, der oplever svimmelhed, ikke har nogen klar somatisk årsag. Når undersøgelser af ører, blodtryk og hjerne er normale, kan svimmelheden i stedet have psykiske rødder. Det kaldes psykogen svimmelhed.
Nyere studier viser også, at nervesystemet kan fastholde en form for alarmberedskab efter en periode med stress eller ubalance. Det betyder, at selv efter kroppen igen er i ro, kan hjernen stadig sende signaler, som skaber en oplevelse af svimmelhed. Det er ikke farligt – men ubehageligt og drænende.
At forstå denne sammenhæng kan være en vigtig lettelse: Der er en forklaring, selvom den ikke sidder i øret eller i hjertet. Den sidder i nervesystemet – i kroppens forsøg på at beskytte dig.
Forskellige årsager til psykisk svimmelhed
Angst
Angst kan udløse svimmelhed som en del af kroppens naturlige alarmreaktion. Når kroppen tror, der er fare på færde, ændres vejrtrækning, puls og muskelspænding. Blodet trækker sig væk fra hovedet og ud mod musklerne, så vi er klar til at flygte. Denne fysiologiske reaktion kan give en følelse af at blive ør, svimle eller miste fodfæstet.
Hos nogle bliver svimmelheden i sig selv et tegn på angst – man bliver bange for følelsen, og dermed forstærkes den. Det er en selvforstærkende spiral, som dog kan brydes, når man begynder at forstå mekanismen bag.
Stress
Ved længerevarende stress er nervesystemet konstant i alarmberedskab. Søvnen forstyrres, vejrtrækningen bliver overfladisk, og musklerne spændes. Den vedvarende anspændthed kan påvirke både balance og kropsfornemmelse. Mange beskriver, at de føler sig svimle, svimrende eller “ikke helt til stede”.
Det er kroppens måde at signalere, at energien er opbrugt, og at det er tid til at genskabe ro og restitution.
Udbrændthed
Når man har kørt på for længe – måske med store følelsesmæssige krav, mange opgaver og for lidt søvn – kan kroppen til sidst reagere med symptomer som svimmelhed, træthed og indre uro. Her er svimmelheden ikke en fjende, men et tydeligt budskab: Stop op. Der er behov for hvile.
Mentalt overload
Vi lever i en tid med konstant information og mange valg. Når hjernen ikke får pauser, bliver den overmættet. Den mister fornemmelsen af ro og jordforbindelse, og kroppen kan reagere med svimmelhed, som om systemet siger: “Nu er det nok.”
Mentalt overload er i virkeligheden et tegn på, at du har brug for at vende opmærksomheden indad – og give hjernen ro til at indhente sig selv.
Redskaber til at inddæmme svimmelheden
Mindfulness – at vende tilbage til nuet
Når svimmelheden opstår, kan det hjælpe at flytte opmærksomheden fra symptomet til det, du sanser. Hvad mærker du lige nu under dine fødder? Hvordan føles stolen under dig? Hvilke lyde hører du omkring dig?
Ved at rette opmærksomheden mod sanserne træner du evnen til at være i nuet, og du hjælper nervesystemet med at falde til ro. Det parasympatiske nervesystem aktiveres – det system, der står for hvile og restitution.
Prøv at sige til dig selv:
> “Jeg er her. Jeg trækker vejret. Jeg står fast.”
Det kan lyde enkelt, men det hjælper kroppen med at finde hjem igen.
Metakognitiv opmærksomhed – at løsne grebet om tankerne
Metakognitiv terapi handler om at opdage, hvordan du forholder dig til dine tanker. I stedet for at lade tanken “jeg bliver svimmel” vokse til bekymring, kan du øve dig i blot at registrere den:
> “Der kom tanken om svimmelhed.”
Når du observerer tanken uden at gå ind i den, mister den sin magt. Det er en nænsom, men effektiv måde at løsne grebet om de tanker, der ellers kan fastholde kroppen i uro.
Hver gang du opdager, at du er blevet fanget af bekymringen, så flyt blidt opmærksomheden tilbage til noget sanseligt: lyden af din vejrtrækning, følelsen af dine hænder, duften i rummet.
Tapping – traumesekvensen
Tapping (også kaldet EFT) er en enkel metode, hvor du let banker på bestemte punkter på kroppen, mens du siger beroligende sætninger. Det hjælper nervesystemet med at give slip på ophobet spænding og ubevidst frygt.
Du kan f.eks. sige:
”Selvom jeg føler mig lidt ustabil lige nu, vælger jeg alligevel at være rolig og tryg.”
“Jeg accepterer, at denne følelse er her, og jeg tillader mig selv at finde ro.”
“Jeg vender tilbage til min balance, trygt og i mit eget tempo.”
Hvis du ønsker at prøve tapping i praksis, finder du en fuld instruktion til traumesekvensen under Downloads på min hjemmeside.
Afrunding
Svimmelhed kan være et ubehageligt symptom – men den kan også være et budskab fra kroppen. Når lægen har udelukket fysiske årsager, kan det give mening at lytte dybere: Hvad prøver kroppen at fortælle mig?
Måske er svimmelheden ikke noget, der skal bekæmpes, men noget, der skal forstås. Når du møder den med nysgerrighed og ro, kan den blive en invitation til at skabe balance – ikke bare fysisk, men også følelsesmæssigt og mentalt.
Mindfulness, metakognitiv opmærksomhed og tapping kan hver især hjælpe dig med at genskabe ro og stabilitet. Over tid lærer du, at du ikke behøver at frygte svimmelheden – for du kan støtte kroppen i at finde balancen igen.
Terapeutisk fodnote
Denne artikel er skrevet som inspiration og støtte, ikke som erstatning for lægelig undersøgelse. Hvis du oplever pludselige, kraftige eller vedvarende symptomer, bør du altid søge læge.
Men når alt det fysiske er undersøgt og i orden, kan du trygt begynde at se på den psykiske dimension. Svimmelhed kan være et signal om, at du har båret for meget for længe. At noget i dig længes efter ro.
Giv dig selv tilladelse til at stoppe op, trække vejret dybt og vende hjem til kroppen. Den prøver ikke at skade dig – den prøver at hjælpe dig.